Køn og ledelse anno 2021

Asger Aamund er dansk erhvervslivs grand old man. Provokerende vil nogen mene, men både med en alder og et CV, der gør at man lytter, når han taler. Han er imod, hvad han kalder, ”bimbo-kvoter” og han mener, at ”glasloftet” og ”rip-rap-rup-effekten” er myter, som virkelighedsfjerne meningsdannere og interesseorganisationer, har skabt.

Samira (MF) er medlem af folketingets ligestillingsudvalg for Radikale Venstre. Hun er træt af den langsomme udvikling i kønsligheden i toppen af dansk erhvervsliv. Det handler både om en passende afspejling af samfundet og om at diversitet rent faktisk skaber vækst. Den fordom, der irriterer Samira mest, når vi snakker køn og ledelse er, at kvinderne ikke selv ønsker topjobs.

Sara er professor ved CBS og forfatter til bogen "Ledelse af Køn". Hun vil gøre op med myten om det frie valg og meritokratiet. Forskningen om bias og stereotyper i organisationer viser, at vi er nødt til at se kvinders – og mænds – valg som formet af stereotype forventninger til dem. På samme måde som karrierekvinden konstant skal begrunde sit valg og retfærdiggøre, at hun ikke bruger lige så meget tid på børnene.

Adam og Eva – hvad er forskellen på mandlige og kvindelige ledere? Der findes utallige myter og endnu flere holdninger til mænd og kvinders lederadfærd. Men hvad siger fakta? Er der overhoved forskel? Helene Hoppe Revald (Head of Test Development, Partner) og Nanna Bak Skytte (Lead Psychometrician, Industrial PhD Fellow) lægge tallene på bordet fra People Test Systems’ seneste statistiske undersøgelse af køn i ledelse.

Den tidligere CEO for Aller Media, Lars Matjeka, er levende bevis på, at man godt kan insisteret på barsel og en 40 timers arbejdsuge i toppen af dansk erhvervsliv. Når man spørger ham, hvad hans køn har betydet for hans lederstil, så siger han: ”For mig er køn, alder, seksualitet og religion ikke vigtigt. Det vigtige er mennesket og så den evne, man har til at opfylde den funktion, man nu har i erhvervslivet”.