INPLACEMENT – kom godt videre efter fyringer
Når vi opsiger medarbejdere glemmer vi ofte de tilbageværende medarbejdere. Men forskning viser, at de tilbageværende ofte har dårligere trivsel end dem, der forlader arbejdspladsen.
Trille Lykke fra New Stories er medforfatter til bogen "Inplacement - Tiden efter nedskæringer og fyringer". I videoen deler hun ud af bogens pointer, og du får blandt andet svar på:
- Hvordan sikrer du trivslen hos de tilbageværende medarbejdere efter fyringer?
- Hvordan håndterer du medarbejdernes forskellige reaktioner på fyringer?
- Hvad er outplacement og hvad er inplacement?
Få adgang til denne video i fuld længde:
Log indMERE OM INPLACEMENT – Genskab drift og trivsel efter fyringer
Nedskæringer og omstruktureringer er i disse år hverdagskost for mange organisationer både i det private og i det offentlige. Problemet er bare, at den ønskede gevinst ved nedskæringerne som oftest ikke bliver realiseret, fordi medarbejdernes reaktioner kan medføre fald i arbejdseffektiviteten.
Dårlige erfaringer med fyringer
Artiklen “Derfor går massefyringer ofte ud over virksomhedens resultater” fra Arbejdsglædenu.dk (2017) peger på, at LEGO og Nordea på trods af at have fyret flere tusinde ansatte, ikke umiddelbart mærkede nogen økonomisk gevinst:
“Det skyldes dels opsigelsesperioder og dels de negative virkninger fyringerne
har på produktiviteten hos de medarbejdere, som bliver i virksomheden.”
Derfor går massefyringer ofte ud over virksomhedens resultater (2017, Arbejdsglædenu.dk)
Også artiklen “Personalereduktion – er også forandring” fra Dansk Sygeplejeråds hjemmeside peger på, at arbejdsmiljøet er udsat efter fyringer. Her lægges mere vægt på de følelsesmæssige konsekvenser af fyringer.
Husk de tilbageværende
Selvfølgelig er fyringer hårde ved de medarbejdere, der bliver opsagt, men man skal ikke underkende, at fyringer også er hårde for de medarbejdere, der sidder tilbage. Efter fyringer kan medarbejderne opleve en periode med øget arbejdspres og dårlig trivsel. Artiklerne understreger vigtigheden af at have fokus på de medarbejdere, der er tilbage i organisationen. Det er også det, som Trille Lykke kalder Inplacement.
Hvad er outplacement og hvad er inplacement?
Outplacement handler om at tage hånd om de fyrede medarbejdere og sikre en god vej videre for dem. Inplacement fokuserer på at skabe gode rammer for de tilbageværende medarbejdere, så de kan håndtere tabet af kolleger og fortsat løse deres opgaver.
Inplacement handler også om at revitalisere arbejdsprocesser, arbejdsfællesskaber og mål for virksomheden, så den kan komme på ret køl igen. Drift og trivsel er fokuspunkter i inplacement. Du får mere at vide om, hvordan du arbejder med det og skaber effektiv inplacement i videoen.
Videre læsning
- BOG: Inplacement (2017) af Hanne V. Moltke, Asbjørn Molly, Ida Gamborg Nielsen, Trille Frodelund Lykke. Udgivet af Dansk Psykologisk Forlag.
- ARTIKEL: Sådan leder du dem, der ikke blev fyret (2018), Asbjørn Molly