SOCIAL KAPITAL – BEDRE TRIVSEL, BEDRE BUNDLINJE
“Social kapital er en gratis ressource, som mange organisationer kan få mere ud af”.
Eva Thoft er konsulent og forfatter til bøger og materialer om brobyggende social kapital. Hun arbejder til daglig i Team Arbejdsliv. På seks minutter giver Eva svar på spørgsmålene:
- Hvad er social kapital?
- Hvilken værdi har social kapital for organisationer?
- Hvordan styrker lederen den sociale kapital?
Få adgang til denne video i fuld længde:
Log indMere om social kapital – fra silotænkning til værdiskabende relationer
En organisation kan investere på mange måder. En af nøglerne til vækst er brobyggende social kapital. Samarbejde og sammenhængskraft har en stor betydning for hvordan din organisation klarer sig.
Danmarks Tekniske Universitet lavede i samarbejde med CBS og NFA et forskningsprojekt med Nykredit i perioden 2008-2012. Undersøgelsen viste at, der var en klar sammenhæng mellem social kapital og rentabilitet i den periode hvor ledelsen orienterede sig mod social kapital teori på arbejdspladsen.
Hvad betyder social kapital?
Måske har du hørt udtrykket social kapital, men hvad dækker det egentlig over? Social kapital teori definerer den franske sociolog Pierre Bourdieu bredt forstået som den værdi, der skabes i kraft af det sociale netværk.
På samme måde besidder en arbejdsplads en social sammenhængskraft, der kan være mere eller mindre mærkbar, når det kommer til at skabe et dynamisk arbejdsmiljø. Social kapital teori handler om ledelsesmetoder, hvor resultatet af de relationer, der skabes, når opgaver løses i fællesskab, bliver en vigtig ressource.
Social kapital er en værdiskabende ressource
Eva Thoft er konsulent og forfatter til bøger om social kapital i organisationer. I videoen forklarer Eva, hvordan brobyggende social kapital giver svaret på det spørgsmål, som mange ledere ofte stiller sig selv: ”Findes der en ressource som ledere kan bruge, både til at skabe en god bundlinje og en god trivsel på arbejdspladsen?”
Social kapital er en værdiskabende ressource, fordi samarbejdsevne, tillid og retfærdighed forbedrer arbejdsmiljøet og produktivitet. Eva fortæller i videoen, hvordan en inkluderende og tillidsfuld ledelse har den fordel, at ikke alene får en organisation med høj social kapital et bedre afkast, men også:
- Mindre personaleomsætning
- Bedre vidensdeling
- Mere opstillingsparathed
- Bedre effektivitet og kvalitet
- Større jobtilfredshed
- Mindre sygefravær
Hvordan styrker du som leder den sociale kapital?
Eva Thoft forklarer, at når lederen giver forskellige faggrupper ansvaret for kerneopgaven gennem samarbejde, giver det i sidste ende en bedre opgaveløsning. Her skal lederen have blik for, at forskellige tilgange til kerneopgaven ikke er et minus, men et plus. For eksempel giver det en mere dynamisk opgaveløsning, når alle medarbejdere føler sig involveret og kan se hvordan deres enkelte bidrag hjælper til at løse opgaven.
Man kan overordnet sige, at social kapital flytter organisationers fokus fra specialisering og silotænkning til værdiskabende relationer, hvor meget af den vækst medarbejdere skaber i organisationen, sker i kraft af hinanden og ikke parallelt med hinanden.
Relateret indhold:
- Bog: Ledelse med social kapital (2019) af Kristian Gylling Olsen, Peter Hasle og Eva Thoft
- Forskningsartikel: Ledelse med høj social kapital giver produktivitet (2014) af Kasper Edwards, Niels Møller, Tage Søndergaard Kristensen, Jan Mouritsen, Hermann Burr og Jan Hyld Pejtersen
- Digital folder: Social kapital – Inspiration og øvelser til lederen med personaleansvar (2014) af BFA – Branche Fællesskab Arbejdsmiljø – Velfærd og Offentlig administration